Foto og tekst af Mia Dernoff

 

”Intet glemt – intet tilgivet”. Mange af os husker stadig tilhængerne af ungdomshusets slogan. Det blev råbt af demonstranterne, der patruljerede i Nørrebros gader op til, under og efter rydningen af Ungdomshuset for ni år siden. De ville ikke glemme – de ville ikke tilgive. Budskabet markeres i dag på ni-årsdagen med demonstrationer på Nørrebro i København. Flokken af sortklædte unge ser egentlig ganske autentisk ud, men hist og her lyser gule veste op i mængden. De sidder på forældrene til ungdomshusets børn – og heller ikke de har hverken glemt eller tilgivet.

 

I september 2006 – et halvt år før rydningen af ungdomshuset – opstod foreningen Forældre Mod Politibrutalitet. En forening der nu på 10. år observerer politiets manøvre overfor de unge demonstranter. Lige siden har de deltaget i demonstrationerne – altid i gule veste.

 

En af vestebærerne er Jeanette Perlt, der på 10. år trofast tropper op til ungdomshusdemonstrationerne. Det gælder også i dag, hvor demonstrationen er nået Jagtvej 69. Mange ting ligner sig selv; en skraldespænd er blevet smidt ud på vejbanen, hvor skraldet nu flyder. Og sortklædte unge hylder en taler, inden turen fortsætter ud på Nørrebrogade. Det er her en gruppe i mængden skifter farve, og de skriggule veste indtager den sorte masse. På bagsiden af vesten står ”Forældre Mod Politibrutalitet” skrevet med sort, så ingen er i tvivl om, hvem de er.

 

Jeanette Perlt meldte sig ind i Forældre Imod Politibrutalitet et par måneder efter, foreningen blev grundlagt.  Ved en fordemonstration til nedrivningen af Ungdomshuset i december 2006 blev hun pludselig en del af foreningen.

 

- Jeg stod ved Nørrebros Runddel og mødte tilfældigt nogle andre forældre, der også var inde og holde udkig med deres børn. De bar gule veste. En af dem kom og spurgte, om det ikke var noget for mig at være med i Forældre Mod Politibrutalitet. Jeg var med på den med det samme og bad straks om en vest. Jeg var ikke i tvivl, for politiet var sgu op ad bakke, fortæller hun.

 

Mange anmeldelser for politivold

Politiet blev tilbage i 2006 og 2007 beskyldt for at udøve unødig vold på de unge. Et øjenvidne fortalte dengang til Politiken, hvordan en kun 13-årig pige, var blevet slået med knipler af fire betjente, selvom situationen på daværende tidspunkt var fredelig. Ligesom mange medier kunne berette, at en dreng på samme alder var blevet væk fra sin mor og blev gennembanket af flere betjente med knipler. Ligesom statsadvokaten i ugerne og månederne efter rydningen måtte gå ind i adskillige lignende sager. Op imod 100 unge blev anholdt i forbindelse med rydningen, mens 200 sad varetægtsfængslet.

 

Tilbage i 2006 holdte Forældre Mod Politibrutalitet hver måned møder, hvor de diskuterede de kommende demonstrationer. Dengang var der over 120 medlemmer, mange af dem var meget aktive.

 

- Vi var med til stort set alle demonstrationer, der overhovedet blev holdt, og hvor man kunne forvente at politiet dukkede op, siger Jeanette Perlt.

 

 

Foreningen er i dag stadig med til demonstrationerne for at observere, om politiet behandler de unge ordentligt, men med færre medlemmer end dengang. Jeanette Perlt fortæller at foreningen i dag består af  den hårde kerne på ca. 15 aktive medlemmer.

 

Foreningen har desuden været med til Klima COP og 1. maj demonstrationer og opereret mange steder i landet. København, Fredericia, Århus og Odense er nogle af de byer, de har været til stede i. De har sågar været i Tyskland, hvor politibrutaliteten ifølge Jeanette Perlt var endnu mere voldsom end i Danmark.

- Der så vi sådan en stor flok politi med vandkanoner og ting og sager, det var virkelig hardcore, siger hun.

 

De unge er glade

De unge demonstranter har set forældrene i de gule veste i mange år. Jeanette Perlt fortæller, at de af nogle er blevet beskyldt for at være curlingforældre, mens de hardcore antifascister ikke bryder sig om deres tilstedeværelse, da de vil klare sig selv.  Men hendes opfattelse er alligevel, at de fleste er glade for deres tilstedeværelse.

 

- Det har de altid synes var enormt fedt, at vi ville gå der, fordi ingen troede på, hvad de fortalte om politiets voldsomme behandling, før vi kom og var vidner med dem.

 

Hjalp med klagebreve

For uden at patruljere i gule veste ved demonstrationerne, hjalp Forældre Mod Politibrutalitet de unge med praktiske ting som at skrive klagebreve og anmeldelser. Desuden sørgede de for at indsamle beviser fra demonstrationerne.

 

- Vi både filmede, fotograferede og skrev ned, hvad der skete, siger Jeanette Perlt og forklarer, at der ikke var meget andet, de kunne stille op:

 

- Vi kunne ikke give dem direkte tryghed, da vi jo ikke gik ind og sloges med politiet for at befri dem. Men vi var der og kunne fortælle historien og sige, det er faktisk rigtigt, at de her ting sker - også i Danmark, siger hun.

 

Forældre Imod Politibrutalitet var altid forberedt på det værste og havde ofte førstehjælpskasse og andre forsyninger med, der kunne hjælpe demonstranterne, hvis politiet brugte kemisk kampstof.

 

- Vi havde ting med, hvis det var, vi vidste, der blev kastet med tåregas. Det var ofte magnesiavand, så de kunne få lov at skylle øjne, eller noget citronvand man kunne drikke, siger Jeanette Perlt.

 

 

Intet glemt intet tilgivet

Jeanette Perlt går stadig med på gaden til demonstrationerne, men ikke ligeså tit som for 10 år siden. Børnene er blevet store, og hun er flyttet på landet. Men hun vil stadig gerne støtte op om foreningens tiltag, især på mærkedagen for rydningen af Ungdomshuset .

 

- Jeg synes slet ikke det var i orden, det der skete den dengang, og derfor vil jeg gerne gå med i mindedemonstrationer. Jeg er her både for det, for at gå med pigerne – og så selvfølgelig for at se hvordan politiet begår sig i dag, siger hun.

 

 

Jeanette Perlt er langt fra færdig med Forældre Mod Politibrutalitet. For historien er lang og alle kender hinanden rigtig godt, også selvom de ikke ses til hverdag – og den dag i dag er politiets arbejde stadig på dagordenen. Når de mødes, er det som at sidde der, ligesom for mange år siden, synes hun.

 

- Vi bliver da vel nok bare ved, siger Jeanette og holder en pause - indtil vi dør, griner hun smilende. Og man fornemmer tydeligeligt, at intet er hverken glemt eller tilgivet.

Kampen om Ungdomshuset skabte Forældre Mod Politibrutalitet – og de er her endnu

 

Jeanette Perlt er til mindedemnonstration for rydningen af ungdomshuset. Her er hun iført en gul vest, på ryggen står der Forældre Mod Politibrutalitet, som er den forening, hun på 10. år er ude på gaden med.